Se Brejning

Se Brejning

Forårsklargøring på Fællespladsen i Brejning

KalenderPosted by Brejning Borgerforening Wed, March 11, 2015 08:31:15

Så nærmer de lyse tider sig og dermed behovet for at få Fællespladsen i Brejning klar til endnu en sæson med masser af aktivitet.

Vi oplever fortsat, at pladsen bliver brugt i mange sammenhænge, børnehaverne tager dertil i dagtimerne, om eftermiddagen kan det være man holder et smut på vejen hjem eller bruger det som udflugtsmål i weekendenerne og de unge holder til dernede om aftenen.
Vi vil gerne fortsat holde pladsen i ordentlig stand, da det er den måde vi lettest viser alle brugere af pladsen, store som små, at vi ønsker at bevare en velholdt plads.

Vi afholder den store forårsrengøring fredag d. 10 april.
Vi starter op fra kl. 15:00 og fortsætter så længe der er energi til det.

Undervejs vil udvalget bag pladsen være vært ved aftensmad til det arbejdende folk.
Overordnet skal der laves følgende: Nedrivning af grillen, rense for ukrudt ved kanter, både ved petanque, legeområde og bål, fyldes nyt sand i legeområdet for de små.
Medbring trillebør, div. haveredskaber og godt humør. :)


Tilmelding af hensyn til forplejning på Facebook begivenheden: faellespladsbrejning@gmail.com

I må meget gerne medbringe en kage til eftermiddagen - Vi søger for kaffen :)


Mvh- Fællespladsudvalget